I beretningen præsenterer formandskabet også anbefalinger til en række initiativer, der skal dække det store behov for uddannet arbejdskraft i dagtilbuddene. Det gælder blandt andet om at skabe nye og bedre veje for de unge til velfærdsuddannelserne.
Det bliver fastslået i redegørelsen for folkeskolereformen, at målet om at løfte alle elevers faglighed og samtidig reducere betydningen af elevers sociale baggrund, endnu ikke er indfriet. Folkeskolen står altså samme sted i dag, som den gjorde for syv år siden, da reformen blev indført. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt, mener formandskabet i deres beretning til børne- og undervisningsministeren. Formandskabet anbefaler, at de gode elementer fra reformen fastholdes, for eksempel åben skole og bevægelse. Og samtidig, at diffuse begreber som understøttende under-visning afskaffes, men at timer og ressourcer fastholdes i folkeskolen.
”Vi er nødt til at indse, at politikerne ikke har skabt de rette skabt betingelser for, at folkeskolen kan lykkes. De udfordringer, folkeskolen stod over for før reformen, er akkurat de samme som i dag. Vi bør derfor blandt andet genoverveje omfanget af de mange samfunds-udfordringer, som altid lander i skolen”, mener formanden for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof.
Også dagtilbudsområdet står i en nær fremtid over for store udfordringer, der kræver løsninger nu og her. Det gælder særligt om at tiltrække og fastholde uddannet pædagogisk personale.
”Som samfund står vi snart i en situation, hvor vi pga. et stigende børnetal, vigende ungdomsårgange og indførslen af minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, kommer til at mangle pædagogisk uddannet personale. Det bliver derfor afgørende, at flere studerende fra gymnasierne får lyst til at søge mod for eksempel lærer- og pædagoguddannelserne. Som det ser ud nu, fungerer det almene gymnasium i alt for høj grad som universitetsforberedende frem for forberedende til alle videregående uddannelser,” mener formanden.
Det er svært at drive gode skoler uden dygtige lærere. Formandskabet har derfor også et par anbefalinger rettet mod læreruddannelsen.
”Det har længe været et stort ønske at styrke fagligheden på læreruddannelsen. Derfor indførte man blandt andet et karakterkrav på 7. Det er derfor bekymrende, at knap hver anden studerende i dag kommer ind på uddannelsen via kvote 2 med et karaktersnit under 7. Det vil heller ikke understøtte det faglige miljø på uddannelsen, hvis man - som regeringen har meldt ud – beslutter at udbyde uddannelsen endnu flere steder rundt om i landet. Det giver stor risiko for dårligere uddannelser,” siger Charlotte Rønhof.
Formandskabet peger også på, at den mangeårige udfordring med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, kalder på en ungdomsuddannelseskommission. ”Vi har brug for at få gennemtænkt vores ungdomsuddannelser, men der er også behov for mere strukturelle ændringer i opbygningen af erhvervsuddannelserne. Hvis vi bare fortsætter i samme spor, får Danmark med garanti ikke mere af den nødvendige arbejdskraft i årene fremover”, udtaler formanden.
Baggrund
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet har til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren om udviklingen i dagtilbud og folkeskolen. Arbejdet i Rådet for Børns Læring ledes af et formandskab, som består af: Charlotte Rønhof (formand), Per Fibæk Laursen, Mette Frederiksen, Stefan Hermann, Pernille Hviid, Henrik Gade Jensen og Andreas Rasch-Christensen.