Vi famler i blinde, når det gælder kvalitet i dagtilbud

Alle børn og unge har krav på at møde et dagtilbud og en folkeskole, som udfordrer og understøtter dem, så de kan udfolde deres potentiale bedst muligt. Vi har mange gode dagtilbud og folkeskoler i Danmark, men der er bestemt plads til forbedringer. På folkeskoleområdet har vi bl.a. takket være følgeforskningen til folkeskolereformen, nationale og internationale test og afgangsprøver en del viden om kvaliteten. Vi ved f.eks., at der desværre stadig er ca. 15 pct. af en årgang, som ikke har tilstrækkelige forudsætninger efter 9. klasse, og der er fortsat en markant social slagside i forhold til hvem skolen ikke lykkes med. Vi ved til gengæld meget lidt samlet set om, hvad kvaliteten er i de danske dagtilbud.

Vi fik et godt fundament med den styrkede pædagogiske læreplan, men vi skal turde stille spørgsmål ved, om vi organiserer dagen i dagtilbud bedst muligt for alle børn? Hvordan arbejdes med kvalitet på tværs af landets dagtilbud? Hvilken hverdag og hvilke udviklingsmuligheder tilbyder vi børn i danske dagtilbud?

”Målet er, at alle børn i alle dagtilbud får en hverdag, hvor de trives og udvikler sig, leger og lærer, men I modsætning til f.eks. Norge og England undersøger vi i Danmark ikke, hvad kvaliteten er af vores dagtilbud. Vi famler derfor i blinde, når det gælder om at skabe bedre dagtilbud. Flere voksne kan være ét svar, men det er måske ikke alle steder det eneste eller det bedste svar. Vi anbefaler derfor, at vi også i Danmark sætter gang i en større undersøgelse af kvaliteten af dagtilbuddene”, siger Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring.

På folkeskoleområdet har vi selvfølgelig også brug for at følge med i udviklingen i kvaliteten. Det var blandt andet afsættet for de nationale test, som oprindeligt blev indført for systematisk at følge udviklingen i folkeskolen på flere niveauer. De mange berettigede hensyn, som de nationale test skulle tilgodese, har dog vist sig vanskelige at forene i én test.

”Det er vigtigt at understrege, at folkeskolen har mange interessenter, som hver især har helt legitime behov for at følge med i folkeskolens udvikling. Nationale test findes i de fleste af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, og det vil være et markant tilbageskridt at smide nationale test ud med badevandet. Vi har derimod brug for at tænke testene forfra. Der er brug for redskaber, som samlet set er meningsfulde for alle skolens forskellige interessenter. Og så skal skolerne også selv udvikle en stærk og synlig evalueringskultur”, siger Charlotte Rønhof.

Formandskabets anbefalinger

Formandskabet for Rådet for Børns Læring kommer med 20 anbefalinger til udviklingen af dagtilbuds- og folkeskoleområdet:

Anbefalinger på dagtilbudsområdet

• Børne- og undervisningsministeren gennemfører en bred undersøgelse af de danske dagtilbuds kvalitet og det moderne børneliv med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
• Politiske prioriteringer på børneområdet, bl.a. regeringens børneplan, bør løbende kvalificeres af resultater fra kvalitetsundersøgelsen.
• Evaluering af pædagoguddannelsen tilrettelægges med input fra alle interessenter. Evalueringens resultater bruges til udvikling af den faglige kvalitet på uddannelsen.
• En evaluering af den pædagogiske assistentuddannelse.
• Tænk i fleksible veje til opkvalificering af pædagogisk personale.
• Lederuddannelse målrettet dagtilbud.
• Et PhD-råd på dagtilbudsområdet bl.a. til at understøtte, at forskning i dagtilbud knyttes tæt til pædagogiske uddannelser og professionens praksis.

Anbefalinger på skoleområdet

• En udredning af folkeskolens formålsparagrafs sammenhæng med den pædagogiske og didaktiske praksis.
• Fasthold nationale testværktøjer og vurderinger, som understøtter en bred evalueringskultur. Justerede nationale testværktøjer bør tage en række centrale hensyn.
• Der stilles lovkrav om, at alle skoler skal have en bredt funderet evalueringsstrategi.
• Videreførelse af erfaringerne fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen og etablering af et nyt forskningsprogram, som skal følge og undersøge kvalitet i grundskolen.
• Fortsat understøttelse af den varierede skoledag.
• Styrk de specialpædagogiske kompetencer i almen undervisningen.
• Børne- og undervisningsministeren udarbejder en national ordblindestrategi, som bl.a. omhandler, at alle elever i 3. klasse screenes for afkodningsvanskeligheder.
• Børne- og undervisningsministeren iværksætter en udredning af praksis for, hvordan de fysiske rammer kan understøtte skoledagen og for, hvorvidt det nuværende regelsæt for de fysiske rammer på landets skoler er hensigtsmæssigt.
• En kortlægning af kommunale konsulenters tilknytning til den pædagogiske praksis.
• Forøget brug af supervision af lærere, peer to peer review mellem lærere og lign. metoder i samarbejde på den enkelte skole.
• Politisk enighed om en mere ambitiøs læreruddannelse. Målet er en læreruddannelse, der holder en generation.
• Flere og bedre udviklings- og karriereveje inden for lærerfaget.
• Regeringen drøfter et større socialt ansvar med de frie grundskoler, forud for evt. indførelse af et socialt taxameter på det statslige tilskud til frie grundskoler.