Med aftalen om minimumsnormeringer, som børne- og undervisningsministeren netop har offentliggjort, skal der frem mod 2024 ansættes omkring 3.900 ekstra pædagogisk personale i dagtilbuddene. Det vil kræve både flere – men også dygtigere – pædagoger og pædagogiske assistenter. Formandskabet anbefaler, at flere erfarne pædagogmedhjælpere løftes over på den pædagogiske assistentuddannelse eller meritpædagoguddannelsen. Også pædagoguddannelsen bør styrkes.
Inklusionsdebatten er stadig relevant – og med god grund. Det er udfordrende at skabe inkluderende fællesskaber i dagtilbud og skoler, hvor alle børn og unge trives, udvikles, lærer og dannes.
”I min optik er inklusion i folkeskolen i dag i alt for høj grad præget af gode hensigter. I ønsket om at ville det gode, taber skolen evnen til at udfordre alle børn. Vi har brug for ærlige drøftelser om, hvorvidt en målsætning om at inkludere så mange som muligt i den almene undervisning er den bedste løsning for så mange elever, forældre og lærere?”, siger Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring.
I beretningen dykker formandskabet også ned i køn og ligestilling i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal have lige muligheder i uddannelsessystemet, men der er markante forskelle på, hvordan piger og drenge klarer sig folkeskolen – både fagligt og trivselsmæssigt. En af konsekvenserne er, at flere drenge end piger bliver erklæret ikke-uddannelsesparate. Selvom pigerne i gennemsnit får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, trives de samtidigt dårligere og har større frygt for at fejle. Det er afgørende, at vi får bugt med denne kønsmæssige forskel. Formandskabet vurderer, at praktikere – lærere, pædagogisk personale, ledere – bør tænke mere fleksibelt, når det omhandler køn. Det kræver kompetenceudvikling. Og det kræver, at køn, seksualitet og mangfoldighed behandles som et tema på læreruddannelsen, ligesom det gør sig gældende på pædagoguddannelsen.
Læs mere i beretningen fra formandskabet for Rådets for Børns Læring her (pdf)
Baggrund
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet har til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren om udviklingen i dagtilbud og folkeskolen. Arbejdet i Rådet for Børns Læring ledes af et formandskab, som består af: Charlotte Rønhof (formand), Per Fibæk Laursen, Mette Frederiksen, Stefan Hermann, Pernille Hviid, Henrik Gade Jensen og Andreas Rasch-Christensen.
Formandskabet for Rådet for Børns anbefalinger
Formandskabet kommer med 23 anbefalinger på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet:
Anbefalinger om kompetencedækning på dagtilbudsområdet
- Pædagoguddannelsen bør styrkes, bl.a. ved øget studieintensitet, indførelse af karakterbedømmelse på praktikdelen af uddannelsen og at praktikvejledere som minimum har gennemført ét modul af vejlederuddannelsen.
- Et stigende optag på pædagoguddannelsen bør komme fra det almene gymnasium, herunder stx.
- Kommunerne bør arbejde for at dække en langt større del af kompetencebehovet i dagtilbud med pædagogiske assistenter.
- Der skal sikres specialiseringsveje og karrierespor ind i pædagogfaget – erfarne pædagoger skal løftes over på den pædagogiske assistentuddannelse/meritpædagoguddannelsen.
- Meritpædagoguddannelsen tilbydes i en meget begrænset periode til ledige universitetsbachelorer – og kandidater.
Anbefalinger om køn og ligestilling
- Kortlægning af, hvorfor mænd fravælger den pædagogiske assistentuddannelse og pædagoguddannelsen, herunder særligt dagtilbudsspecialiseringen samt bedre fastholdelse af mandlige pædagogmedhjælpere.
- Lokale særregler for mænds arbejde i dagtilbud fjernes.
- Data og analysemuligheder skal bidrage til at bevidstgøre pædagogisk personale, lærere og ledere om eventuelle kønsmæssige skævheder (f.eks. i forhold til faglighed, præstationer, uddannelsesvalg, trivsel mv.).
- Fokus på at fremme bevidstheden om kønsstereotype normer på skolerne gøres til en integreret del af læringskonsulenternes arbejde.
- Køn, seksualitet og mangfoldighed bør indgå som tema på læreruddannelsen.
- Pædagogisk personale, lærere og ledere gives redskaber, f.eks. gennem efteruddannelse, til at håndtere udfordringer i relation til ligestilling og mangfoldighed i grundskolen.
Anbefalinger om inklusion
- Mere indsamlet viden om dagtilbuddenes arbejde med børn med særlige behov.
- Styrkelse af de specialpædagogiske kompetencer i dagtilbuddene.
- Større opmærksomhed på mere formaliseret overdragelse af viden om børn med særlige behov og i udsatte positioner fra dagtilbud og skole og samarbejde på tværs med relevante aktører (anbefaling om ændring af folkeskoleloven, så skoler forpligtes til at samarbejde med dagtilbud).
- Centrale parter går sammen om at understøtte, at dagtilbud og skoler sætter faglig sparring på dagsordenen.
- Børne – og Undervisningsministeriet igangsætter en kortlægning af den gode praksis fra skoler og kommuner (ift. elevernes perspektiv på inklusion).
- Iværksættelse af drøftelser blandt folkeskolens parter af rammer og indhold for inkluderende læringsfællesskaber.
- Både i dagtilbud og skoler bør der tages reelt udgangspunkt i det enkelte barn og dets udviklingsmuligheder frem for en målsætning om, at så mange som muligt skal inkluderes.
- Mere viden om hvordan man udvikler et relevant skoleforløb til elever med vanskeligheder som f.eks. angst, skolevægring, udadreagerende adfærd mv.
Anbefalinger om digitalisering
- Alle aktører omkring dagtilbud og folkeskoler overvejer, hvornår brugen af digitale værktøjer i børn og unges hverdag er hensigtsmæssig, nødvendig og med hvilket formål de anvendes.
- Iværksættelse af forskning vedr. hvornår digitale virkemidler tilfører pædagogisk værdi, og hvornår de understøtter børns læring og trivsel.
Anbefalinger om forskning i dagtilbud og grundskole
- Opprioritering af forskningen på dagtilbuds- og grundskoleområdet - særligt fokus på 0-2 årsområdet.
- Udarbejdelse af en analyse af, hvordan man mest hensigtsmæssigt organiserer og formidler forskning på børne- og ungeområdet, så viden i højere grad tager udgangspunkt i og virker i praksis.